Ordinær generalforsamling d. 30. april 2007

Beslutningsreferat fra ordinær generalforsamling i Ejerforeningen Jacobsgården 30.4.2007

Ejerforeningen Jacobsgården afholdt ordinær generalforsamling mandag den 30. april 2007 kl. 19.00 i Cafeteria Malta, Højdevej 63, 2300 København S.

Ejerforeningens konstituerede formand Dorthe Jensen bød ejerlejlighedsejerne samt Helle Luther fra Kuben Ejendomsadministration velkommen.

Formanden foreslog, på bestyrelsens vegne Helge Nielsen som dirigent. Dette forslag blev enstemmigt vedtaget.

  Helge Nielsen takkede for valget og den udsendte dagsorden blev fulgt.

Dagsorden: 

1)             Valg af dirigent.

2)             Aflæggelse af årsberetning for det seneste år.

3)             Forelæggelse af revideret årsregnskab for 2006 til godkendelse.

4)             Forelæggelse af budget for 2007 samt vedtagelse af a´conto bidrag til godkendelse.

5)             Forslag fra bestyrelse og medlemmer.

Bestyrelsen: Forslag om bestyrelseshonorar kr. 2.000,00 pr. år pr. bestyrelsesmedlem, ny revisor samt gårdmiljø.

Medlemmer: Forslag til vedtægtsændring, ændring af husorden se vedlagte.

Dæmpning af støj på trappeopgangene.

Nye låse på hoveddøre.

Skriftlig fortegnelse over viceværtens arbejde mm.

Halvtag til cykelparkering, planer og placering.

6)             Valg af formand for bestyrelsen (den eksisterende formand ønsker ikke genvalg).

7)             Valg af andre bestyrelsesmedlemmer (de eksisterende ønsker ikke genvalg).

8)             Valg af revisor.

9)             Eventuelt.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og varslet i henhold til foreningens vedtægter, samt denne var beslutningsdygtig, idet 27 ejere var til stede med et samlet fordelingstal på 2.940 ud af 10.000 mulige.

Foreningens vedtægter foreskriver, at der skal føres et referat over generalforsamlingen. Bestyrelsen foreslog Helle Luther som referent. Dette blev enstemmigt vedtaget.     

Ad. Pkt. 1. Valg af dirigent. 

Overstået. Foreslået og valgt blev Helge Nielsen.

Ad. Pkt. 2. Aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år. 

Den konstituerede bestyrelsesformand Dorthe Jensen fremlagde bestyrelsens beretning som følger: 

Ejerforeningens formand Therese Poulsen blev desværre grundet, sygdom i forbindelse med sin graviditet, nødsaget til at fratræde sit virke i ejerforeningens regi midt i året, hvorfor Dorthe Jensen er tiltrådt som konstitueret formand for Therese Poulsen. Dette har betydet at Dorthe på bedste formåen har varetaget alle foreningens opgaver med hjælp fra Helge Nielsen.

Ejendommens vedligeholdelsesplan har været utrolig svær at overholde, idet det er umuligt at skaffe håndværkere, så denne er således skubbet bagud.

Bestyrelsen har indhentet 3 tilbud vedrørende foreningens gårdprojekt, den nye bestyrelse går videre med denne sag.

Tagboliger: der er problemer med manglende varme i lejlighederne i stuen og 1. sal, det blev nævnt at et ingeniørfirma vil fortage ændringer således at dette afhjælpes.

Ad. Pkt. 3. Forelæggelse af revideret årsregnskab for 2006 til godkendelse. 

  Helle Luther gennemgik det reviderede udsendte årsregnskab for 2006, der viste et overskud på kr. 3.726,00 som overføres til foreningens henlæggelser, der ved årets afslutning således var kr. 3.503.758,00, regnskabet blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.

Ad. Pkt. 4. Forelæggelse af budget for 2007 samt vedtagelse af a´conto bidrag til godkendelse.  

Ligeledes blev budgettet for 2007 gennemgået og blev ligeledes enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.

Ad. Pkt. 5. Forslag fra bestyrelse og medlemmer. 

Bestyrelsen 

Forslag om bestyrelseshonorar kr. 2.000,00 pr. år pr. bestyrelsesmedlem. 

Dorthe Jensen begrundede denne honorering af bestyrelsen, idet bestyrelses arbejdet er meget omfattende og beløbet er skattefrit for det enkelte medlem, forslaget blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.

Ny revisor.    

Der blev fra bestyrelsens side indstillet til at generalforsamlingen gav bestyrelsen bemyndigelse til at få tilbud fra andre revisionsfirmaer, dette forslag blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.

Gårdmiljø. 

Der er indhentet tilbud fra anlægsgartnere som ikke har svaret tilbage, der afventes til fristen er udløbet, og det blev besluttet at den nye bestyrelse efter generalforsamlingen går videre med dette.

Dette forslag blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen. 

Medlemmer:   

  Vedtægtsændring, ændring af husorden. 

Der blev stillet forslag om husdyr – at der må anskaffes hund uden bestyrelsens godkendelse. Forslaget blev fremlagt af Christian K. Jacobsen og sendt til afstemning. 4 medlemmer stemte for og 23 imod, hvorfor forslaget af generalforsamlingen blev forkastet.

Dæmpning af støj på trappeopgangene, nye låse på hoveddøre.

Christian K. Jacobsen fortalte om de støjgener, som han observerede og henstillede i sit forslag til at støjdæmpe trapperne samt evt. udskifte låse på hoveddøre, så denne gene kunne mindskes. Det blev vedtaget at den nye bestyrelse skulle se nærmere på dette.

Der opfordres til at alle ejendommens beboere tager hensyn og mindsker støjniveauet.        

Skriftlig fortegnelse over viceværtens arbejde mm.

Vilhelm Harkjær indstillede forslag om skriftlig fortegnelse over viceværtens ansvars- og arbejdsområder, sådanne liste kunne evt. sættes op i opgangene, forslaget blev af generalforsamlingen enstemmigt vedtaget.

Halvtag til cykelparkering, planer og placering. 

Halvtag i gård, falder ind under gårdprojektet, som den nye bestyrelse ser på, dog blev det besluttet, at alle der cykler stående i kælder/gård skal mærkes med navn. Viceværten vil således sørger for at få fjernet de cykler, der er placeret uden navn, viceværten varsler dette i opgangene.

Ad. Pkt. 6. Valg af formand for bestyrelsen. 

Nuværende konstituerede formand Dorthe Jensen ønsker ikke at fortsætte som formand, hvorfor generalforsamlingen skulle finde en ny formand, som blev Brit Therkildsen, som enstemmigt blev valgt som formand.

Ad. Pkt. 7. Valg af andre bestyrelsesmedlemmer.   

Nuværende bestyrelsesmedlem Helge Nielsen samt bestyrelsessuppleant Vilhelm Harkjær ønskede ikke genvalg, hvorfor generalforsamlingen måtte finde nye 2 nye bestyrelsesmedlemmer samt 2 nye suppleanter. Niels Munch og Søren Hjul Andersen blev valt som bestyrelsesmedlemmer, som suppleanter Michael Andersen og Anja Therkildsen. Alle enstemmigt valgt. 

Bestyrelsen ser herefter således ud: 

Bestyrelsesformand           Brit Therkildsen                                        (på valg i år 2008)

Bestyrelsesmedlem           Niels Munch                                              (på valg i år 2008)              

Bestyrelsesmedlem           Søren Hjul Andersen                                (på valg i år 2008)

Bestyrelsessuppleant         Michael Andersen                                     (på valg i år 2008)

Bestyrelsessuppleant         Anja Therkildsen                                       (på valg i år 2008)

Ad. Pkt. 8. Valg af revisor. 

Der blev af generalforsamlingen givet bestyrelsen bemyndigelse til at eventuelt finde ny revisor, som kan leverer regnskabet tidligere og eventuelt billigere, dette blev enstemmigt vedtaget.

Ad. Pkt. 9. Eventuelt. 

Rensning af kloakker/faldstammer, hvordan gik det? Vicevært Michael kunne fortælle, at dette overhovedet ikke går, fordi ejerne ikke er hjemme på de aftalte tider, så derfor er dette ikke fuldført. Faldstammerne er stoppet, så der opfordres til en evt. nøgleindsamling af viceværten således at kloakfirmaet kan komme ind alle steder det er en forudsætning.

Den nye bestyrelse følger op på dette.

  Tagboligerne. De skader, ejendommen har fået under Tagboligs byggeri vil en sagkyndig i samarbejde med den nye bestyrelse og Dorthe Jensen og en af bestyrelsen ansat rådgivende ingeniør se på.

De nye tagboliger, kommer til at hører under ejerforeningen.

Det blev påpeget, at især de øverste lejligheder har store problemer med duer på altanerne, grundet det opstillede stilladser, dette håbes afhjulpet i forbindelse med at stilladset fjernes. 

Den nye bestyrelse følger op på dette.

Da der ikke fremkom yderligere til punktet eventuelt, takkede Helge Nielsen for god ro og orden og erklærede den ordinære generalforsamling for afsluttet.

København, 2007             

____________________

Som dirigent Helge Nielsen

Using Format