Ordinær generalforsamling d. 29. marts 2012

Referat af ord. generalforsamling 2012

Ejerforeningen Jacobsgården afholdt ordinær generalforsamling torsdag den 29. marts 2012 kl. 19.00 i selskabslokaler til Malta, Højdevej 69, 2300 København S. med følgende:

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent. 

2. Valg af referent.

3. Aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år og forelæggelse til godkendelse af årsregnskab med påtegning af revisor.

4. Bestyrelsens forelæggelse af budget for det nye år samt vedtagelse af acontobidrag.

5. Behandling af evt. indkomne forslag.

6. Valg af formand.

7. Valg af andre medlemmer til bestyrelsen.

8. Valg af revisor.

9. Eventuelt.

Ejerforeningens formand Brit Therkildsen bød ejerne samt Tina Skou Hansen fra Dan-Ejendomme A/S velkommen. Der var repræsenteret alt 27 ejere med et samlet fordelingstal på 2997 ud af 10679 stemmeberettigede fordelingstal.

Ad. 1. Valg af dirigent.

Formanden foreslog, på bestyrelsens vegne Tina Skou Hansen som dirigent. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.Tina Skou Hansen takkede for valget og den udsendte dagsorden blev fulgt. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i henhold til foreningens vedtægter.

Ad. 2. Valg af referent.

Formanden foreslog, på bestyrelsens vegne Tina Skou Hansen som referent. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Ad. 3. Aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år og forelæggelse til godkendelse af årsregnskab med påtegning af revisor.

Bestyrelsens beretning var udsendt i sin skriftlige form sammen med indkaldelsen. Formanden fremhævede i overskrifter de i beretningen nævnte ting. Der var enkelte afklarende spørgsmål til beretningen hvorefter beretningen blev godkendt. Årsberetningen er vedlagt referatet som bilag 1.

Tina Skou Hansen fra Dan-Ejendomme A/S gennemgik det reviderede udsendte årsregnskab for 2011, der viste et overskud på kr. 52.369,- som overføres til foreningens henlæggelser til fremtidig vedligeholdelse, der således pr. 31.12.2011 udgjorde kr. 2.458.874,-. Årsregnskabet blev herefter enstemmigt godkendt.

Ad. Pkt. 4. Forelæggelse af budget for 2012.

Tina Skou Hansen fra Dan-Ejendomme A/S gennemgik det foreslåede budget for 2012 herunder bestyrelsens forslag om stigning i ejerforeningsbidraget samt større vedligeholdelsesopgave med udvendig maling af vinduer. Forhøjelsen af ejerforeningsbidraget vil ske ved opkrævningen fra ejerforeningen pr. 01.06.2011 og med samtidig efterregulering for perioden 01.01.2011 – 31.05.2011.

Det fremlagte budget for 2012 blev enstemmigt godkendt.

Ad. Pkt. 5 Forslag fra bestyrelse og medlemmer.

Der var ingen forslag fra bestyrelsen og ingen forslag var modtaget fra medlemmerner. 

Ad. Pkt. 6 Valg af formand for bestyrelsen.

Der var forslag om genvalg af Brit Therkildsen, Elbagade 77, 2. th., der blev genvalgt uden modkandidater.

Ad. Pkt. 7. Valg af andre bestyrelsesmedlemmer.

Der var forslag om genvalg af Ingrid Petersen, Elbagade 69, 1.th. og Thorbjørn Andersen, Elbagade 75, 3. tv., der begge blev genvalgt uden modkandidater. Der var forslag om genvalgt af Michael Refsing, Elbagade 69, 4. th og Lasse Karkov, Elbagade 75, st. th., der begge blev valgt enstemmigt uden modkandidater. Bestyrelsen er herefter således sammensat:

Bestyrelsesformand Brit Therkildsen (på valg i år 2013)

Bestyrelsesmedlem Ingrid Petersen (på valg i år 2013)

Bestyrelsesmedlem Thorbjørn Andersen (på valg i år 2013)

Bestyrelsessuppleant Michael Refsing (på valg i år 2013)

Bestyrelsessuppleant Lasse Karkov (på valg i år 2013)

Ad. Pkt. 8. Valg af revisor.

Der var forslag om genvalg til Statsautoriserede Revisorer I/S ReviPoint, Ragnagade 7, 2100 København Ø., som blev enstemmigt genvalgt.

Ad. Pkt. 9. Eventuelt. 

Der blev opfordret til at få sat en deadline få den verserende sag om støjgener fra lejlighed i Kastrupvej 60.

Der fremkom spørgsmål om rørføringen på loftet.

Der blev opfordret til at finde et firma eller anden person, der kan sættes ind i ejendommens varmesystem i fald at viceværten har ferie eller fri. Bestyrelsen meddelte at der har været taget initiativ hertil. Desværre uden held men helt klart noget der arbejdes på.

Der blev opfordret til at der opsættes navneskilte ved dørtelefonerne, så det bliver mere overskueligt for andre at ringe på dørtelefonen og dermed undgå fejlopringning.

Der blev stillet spørgsmål om man selv skal flytte sin dørmåtte for at få vasket under den, hvilket der blev besvaret bekræftende til.

Der blev drøftet udskiftning af hoveddørene til lejlighederne.

Da der ikke fremkom yderligere til punktet eventuelt takkede dirigenten for god ro og orden og erklærede den ordinære generalforsamling for afsluttet. kl. var da ca. 20.30.


Using Format